Profeter optræder på både Det gamle og Det nye Testamentes tid. En profet er (til dels i modsætning til præsten) en inspireret talsmand for Gud, den opstandne Kristus eller for Helligånden. Profeten talte i den tidlige kirke til såvel menigheden som til udenforstående. Den umiddelbare inspiration betyder ikke, at profeten ikke bruger henvisninger eller kilder i sin forkyndelse, men at forkyndelsen først og fremmest er umiddelbart inspireret af Gud selv og profeten derfor er Guds talsmand eller -kvinde. /Jonas Adelin Jørgensen/