Filistrene er et folkeslag, som nævnes en række gange i Det gamle Testamente. De boede ved kysten ud mod Middelhavet i det sydvestlige hjørne af Palæstinaområdet, hvor de beherskede fem byer ifølge Josvabogen kap. 13,3. I Israels allertidligste tid er filistrene fjendtlige. De erobrer pagtens ark fra israelitterne. Men det lykkes kong David at slå filistrene endegyldigt. Dernæst udgør de ikke længere nogen trussel for Israel. Et par af filisterbyerne er blevet udgravet af arkæologer, hvilket har givet et fornyet kendskab til filistrenes høje kultur./Henning Nørhøj/