Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Gud

I Det Gamle Testamente hedder Gud også Jahve, hvilket er det navn, som Gud selv har åbenbaret for det israelitiske folk. I den danske oversættelse følger man den jødiske skik, at sige "Herren", når der i den hebraiske tekst står "Jahve". Der er ikke en lære om Gud i Det Gamle Testamente, men Gud er verdens og Israels skaber og historiens Gud. I Det Nye Testamente er Jesus udtryk for Guds væsen og vilje. Det Nye Testamentes billede af Gud er som Faderen. "Jeg og Faderen er ét" siger Jesus (Johannesevangeliet 14,9-10). Bønnen til Gud er Fadervor. /Henning Nørhøj/

Gudbilledlighed

Ifølge Første Mosebog kapitel 26-27 blev mennesket skabt i Guds billede. Det betyder, at mennesket forstås som et væsen, der kan handle, har vilje og som er forvalter på Guds vegne over det skabte. I kirkens teologi blev det et problem, hvorvidt Gudbilledligheden blev helt eller delvist ødelagt ved syndefaldet. I Grundtvigs opfattelse kommer Gudbilledligheden til udtryk i menneskets evne til at bruge ordet. /Henning Nørhøj/

Guds søn


I Det gamle Testamente kaldes kongen for Guds søn, hvilket skal forstås som et adoptionsforhold.  Ved konges indsættelse adopteres kongen af Gud. og Gud vil nu regere sit folk, Israel gennem den aktuelle konge. I evangelierne forkyndes Jesus som som den, der er Guds søn, Messias, gennem hvem frelsen kommer til mennesker.Den romerske officer, som ser Jesus dør på korset, bekender her, at Jesus er Guds søn. Se Markusevangeliet kap 15,39./Henning Nørhøj/

Gudsbevis

Forsøg på at bevise, at Gud eksisterer. De fleste af gudsbeviserne har til formål at vise, at man kan vide, at Gud er til, og at den viden er tilgængelig for alle. Andre af dem bygger dog videre på bestemte religiøse tanker, som ikke i sig selv kan bevises. (Se evt. ontologisk gudsbevis). /Asbjørn Petersen/

Gudsriget

I Jesu forkyndelse betegner Gudsriget den tilstand, hvor døden og det onde ikke længere findes og hvor evigheden og kærligheden i stedet har magten. Dette rige er ifølge evangelierne allerede tilstede i Jesu forkyndelse, i hans helbredelser og dæmonuddrivelser, samt i hans fællesskab med toldere og syndere. Men engang ved Jesu genkomst skal Gudsriget komme og blive en altomfattende virkelighed. /Henning Nørhøj/

Gudstjeneste

Allerede de første kristne samledes søndag aften omkring forkyndelsen af Jesus og et fællesmåltid, hvori man mindedes hans lidelse, død og opstandelse. Dette blev begyndelsen til den kristne gudstjeneste. Gudstjenesten udviklede sig op gennem oldtid og middelalder og blev farve- og indholdsrig. Dette gjaldt ikke mindst i den græske kirke. I Det Nye Testamente forstås gudstjenste også som det at tage sig af faderløse og ensomme. Den kristnes livsførelse skal være en gudstjeneste, skriver Paulus i Romerbrevet 12,1. /Henning Nørhøj/

Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K