Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Frikirke

Er betegnelse på et kirkesamfund, som står uden for folkekirken som for eksempel baptistkirken. Frikirken får ikke økonomisk tilskud fra staten, men har ifølge grundlovens sikring af religionsfrihed lov til at etablere sig med egne kirkebygninger, præster med videre. /Henning Nørhøj/

Frimenighed

Er en menighed, der er selvbestemmende økonomisk, i sin forkyndelse og gudstjenesteordning. Frimenigheder er som regel udgået fra folkekirkelige menigheder. Frimenigheder står ikke under tilsyn af biskoppen. Ifølge grundloven er der sikret ret til oprettelse af frimenigheder. /Henning Nørhøj/

Fristelse

I Det Gamle Testamente fristes det første menneskepar med muligheden for at få indsigt godt og ondt. Det vil sige at mennesket herved er sat på prøve. Adam og Eva lod sig friste og døden, uddrivelsen af edens have, arbejde og lidelse blev konsekvensen. I Det Nye Testamente fortælles om Jesus, der fristes af Djævelen, men består prøven og demonstrerer dermed sin magt over det onde. I Fadervor bedes: "Led os ikke i fristelse.." Altså en erkendelse af, at mennesket ikke af egen kraft kan modstå det onde. /Henning Nørhøj/

Fromesse

Betegnelsen fromesse kommer af det tyske früh, som betyder tidlig. Fromessen er typisk kortere end højmessen og uden nadver. Når der ringes ind til fromesse, er det oftest tidligt søndag morgen, typisk klokken ni. /Thomas Bank Møller/ 

Fundamentalisme

Betegnelsen dækker over den opfattelse af Bibelen, at den i sig selv er sandheden. På den måde giver Bibelen, ud fra en fundamentalistisk forståelse, sand oplysning om natuvidensskabelige og historiske forhold. Viden og tro betragtes som en og samme sag. Derfor ses Bibelen som fundamentet for det menneskelige liv. Fundamentalisme udelukker dermed muligheden for videnskabeligt arbejde med Biblen. /Henning Nørhøj/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K