A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Fornægtelse

I Bibelen har ordet en negativ betydning, idet det betyder afvisning af forholdet til Gud eller Jesus. Fornægtelse er altså modsætning til bekendelse. I Det gamle Testamente betyder fornægelse, at man handler mod Guds vilje ( Esajas Bog 59,13) eller dyrker andre guder (Josva Bog 24,27). I Det nye Testamente fortælles om, hvordan Peter fornægter Jesus tre gange, Mattæusevangeliet 26,69-75. At følge Jesus som discipel kræver selvfornægtelse./Henning Nørhøj/

Forsoning

To parter kan forsone sig med hinanden, hvis deres forhold er gået i stykker.  I Det Gamle Testamente forsoner Gud sig med sig selv og bringer Israel tilbage fra landflygtigheden i Babylon (se Esajas kapitel 40-55). Paulus understreger, at Jesu lidelse og død har sin baggrund i Guds beslutning om at forsone sig med verden. I Middelalderen opstod læren om objektiv og subjektiv forsoning. Objektiv forsoningslære: Gud har forsonet sig med mennesket ved at sende sin søn til verden. Subjektiv forsoningslære: Mennesket forsoner sig med Gud under indtryk af Jesu lidelse og død. /Henning Nørhøj/

Forsyn

Forsynstroen har sin baggrund i opfattelsen af Gud som historiens Gud, sådan som vi finder den i Det Gamle Testamente. Forsynstroen fik ikke mindst betydning for den reformerte kirkes opfattelse af Gud som den, der havde forudbestemt den enkelte til frelse eller fortabelse./Henning Nørhøj/

Fortabelse

Er betegnelsen på det liv, der er uden for Gud. Fortabelse er det modsatte af frelse. Det er ikke at tro, og det er ikke at have del i det evige liv. I Det Nye Testamente skildres fortabelsen ofte i billeder fra de jødiske forestillinger om verdens ende i en kosmisk katastrofe. I kirkens historie er der eksempler på, hvordan forestillingen om fortabelsen har spillet en stærk rolle i forkyndelsen. Luther led stærkt af angst for fortabelsens mulighed, indtil han fandt ro i erfaringen af, at troen i sig er frelsende. /Henning Nørhøj/

Frafald

I Det Gamle Testamente tales om Israels frafald fra det rette Gudsforhold, når de dyrker andre guder eller overtræder Guds lov. I Det Nye Testamente tales om frafald i de sidste tider. Begrebet bruges også i kirker og kristne grupper med meget stærkt definerede leveregler og forståelse af sig selv som udvalgte og hellige. /Henning Nørhøj/

Franciskanerordenen

På dansk også kaldet gråbrødre. Munkeorden stiftet af Frans af Assisi (1181/82-1226), som blev anerkendt af paven i 1221 og 1223. Frans af Assisi var en rigmandssøn, som i 1206 besluttede at bryde med sin rige far og give al sin ejendom fra sig for at leve i Kristi efterfølgelse. Han blev helgenkåret i 1228. Ordenen lægger vægt på fattigdom og bod, og munkenes arbejde består særligt i fattighjælp og mission. En kvindelig del, clarisserne, blev stiftet af den hellige Clara, som var samtidig med Frans af Assisi. Franciskanerne har haft stor betydning for videnskab, kunst og litteratur og har altid haft en stærk tiltrækningskraft på både katolikker og protestanter. Navnlig på grund af uenighed om, i hvor høj grad fattigdomskravet skal efterleves, blev franciskanerordenen tidligt opdelt i en række underafdelinger./Ingrid Ank/   

Frans af Assisi

Frans af Assisi (1181-1226). Katolsk prædikant, som i efterfølgelse af Kristus, stræbte efter at virkeliggøre fattigdomsidealet og blev således grundligger af tiggermunkebevægelsen. Frans' indsats kan ses som et oprør imod den tiltagende verdslighed i kirken og frem for alt imod akkumulationen af store rigdomme i kirker og klostre. Foruden Frans' orden, franciskanerne eller gråbrødrene, blev dominikanerne eller sortebrødrene en betydningsfuld tiggerorden. /Kirsten Grube/

Fred

I Det Gamle Testamente er grundordet for fred, sjalom, som betyder lykke, trivsel og tryghed. Den der lever retfærdigt er under Guds fred.  I den aronitiske velsignelse, som bruges i gudstjenestens liturgi, lyses Guds fred over menigheden./Henning Nørhøj/

Frelse

Mange steder i Det Gamle Testamente tales der om Guds frelse af folket, det vil sige befrielse fra undergang eller ulykke. Udvandringen fra Ægypten var for eksempel en frelse. Ifølge Det Gamle Testamente bliver det mere og mere en forventning i det jødiske folk, at Gud engang skal gribe ind i verdenshistorien og frelse sit folk fra denne verdens ondskab. I Det Nye Testamete er frelse både noget nutidigt og noget fremtidigt. Frelse er at tro på Jesus Kristus som den, der har overvundet synden og døden. Frelse som noget fremtidigt er det liv i Gudsriget, som engang skal komme, hvor døden overvindes i den opstandelse, som Jesus gennem sin opstandelse har gjort mulig. /Henning Nørhøj/

Frihed

Begrebet har sin oprindelsen i det demokrati, der opstod i antikkens Athen. I filosofien blev det til tanken om, at der er forskel på den "indre" frihed og den ydre afhængighed. I Bibelen er det Paulus, der beskæftiger sig med friheds-begrebet. For ham er den kristne tro ensbetydende med frihed fra denne verden og dens normer og bundethed til Kristus. Luther mente, at bundetheden til Kristus gør mennesket fri til at gøre det gode uden tanke på belønning./Henning Nørhøj/

Sider