A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Skib


Skib eller kirkeskib er betegnelsen for den del af kirken, hvor menigheden har deres plads. Baggrunden for denne betegnelse er den sammenligning mellem den kristne menighed og et skib omtumlet af havets bølger, som vi finder i fortællingen om Jesus, der stiller stormen på Genezaret sø ifølge Markusevangeliet kap. 4,35-41./Henning Nørhøj/

Skriftemål

Den handling, hvor den kristne bekender sine synder for præsten. I den katolske kirke foregår dette stadig i en dertil indrettet skriftestol, hvor den bekendende får bud på at udføre en række bodshandlinger, hvorefter han får absolutionen. Også kristne i den protestantiske kirke har mulighed for at bekende synder privat for præsten, men oftest er skriftemålet en del af gudstjenesten, hvor præsten efter en bøn siger ordene: " På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn". /Ann Kjestrup/

Skyld

Forudsætningen for at man kan tale om skyld er, at der kunne være handlet anderledes i en given situation. Skyldsbegrebet kræver altså en vis frihed eller ansvarlighed overfor egne handlinger for at give mening. I det danske retssystem opereres med den tanke, at alle mennesker er ansvarlige for egne handlinger, og derfor kan straffes for dem. I kristendommen er alle mennesker skyldige i synd, da vi grundlæggende er syndige mennesker, og derfor ikke altid handler ret. Teologisk set har mennesket både del i den fælles arvesynd og i de handlinger, mennesker hver især gør sig skyldige i. /Charlotte K. Vestergaard/

Skærsilden

Den katolske kirke havde i middelalderen en lære om skærsilden som det sted, hvor sjælen skulle renses for at kunne komme ind i det evige liv i himmelen. Læren har ingen støtte i Bibelen, men blev oprindeligt udformet af de oldkirkelige teologer, Tertullian og Origenes i 2. og 3. århundrede e. Kr. Pave Gregor den Store fra 6. årh. gav så læren den endelige udformning. Luther afviste, at der fandtes en skærsild og gjorde op med den såkaldte afladshandel. Afladshandelen gik ud på, at man kunne købe sjælen fri af skærsilden. Den katolske kirke afskaffede afladshandelen i midten af 1500-tallet./Henning Nørhøj/

Sogn

Ordet kommer af "sogne", der egentlig betyder "at søge". Sogn består af kirke, præst og den lokale gruppe mennesker, som er samlet i en landsby med opland og/eller en by. Sognet opstod i og med kristianiseringen af Danmark i 1000-tallet, hvor der blev bygget kirker og  med tilhørende præst. kirken med dens præst belv nu et samlende punkt. Bevidstheden om at høre til i et sogn fik igen stor betydning i 1800-tallet./Henning Nørhøj/

Sort, kirkeårets farver

Helt unik er den sorte farve, som kun bruges langfredag. Det er dog de færreste kirker, der har messehagel eller alterdug i sort. I stedet bruger præsten sin almindelige kjole. Nogle steder slukkes lyset i kirken og al udsmykning fjernes fra alteret. Udsmykningen kommer først ind igen påskemorgen, hvor også lyset tændes. Se også: Hvid, rød, grøn og violet  /Thomas Bank Møller/

Spiseregler

Jødedommen indeholder en række spiseregler, der omhandler hvilken føde der er forbudt og hvilken der er tilladt. Dette fremgår klart af Femte Mosebog 14,3-21. Hertil kommer, at en jøde heller ikke må spise kød, der indeholder blod. Derfor skal slagtningen foregå ved at halspulsåren skæres over, så blodet kan løbe helt ud.  Af  Markusevangeliet 7,15 fremgår det, at Jesus finder spisereglerne meningsløse. I Apostlenes Gerninger 10,9-19 ser Peter i et syn, at alle dyr er rene. Og i sine breve argumenterer Paulus for, at den kristne er fri i forhold til de jødiske regler./Henning Nørhøj/

Stå op, sidde ned

Flere gange i løbet af en gudstjeneste skal de tilstedeværende i kirken rejse sig op og sætte sig ned. I nogle kirker sker det oftere end i andre, men hovedregelen er, at menigheden skal rejse sig, når der bliver læst op fra Bibelen. Det gøres for at vise respekt for bibelteksten. /Thomas Bank Møller/

Stamfader/fædre

Som stamfædre til det israelitiske folk nævner Bibelen Abraham, Isak og Jakob. Det er karakteristisk for traditionelle samfund at henføre deres tilblivelse til en stamfader. Et folks eller en stammes skæbne føres tilbage til stamfaderen./Henning Nørhøj/

Stift

Det danske rigsfællesskab er delt op i 12 folkekirkelige stifter. Grønland og Færøerne udgør hver et stift, og Danmark er inddelt i ti stifter. Eksempelvis Københavns Stift, Fyns Stift, Ribe Stift osv. Stiftet er en administrativ enhed, der er delt op i provstier. Provstierne er igen delt op i sogne, hvor hvert sogn har et menighedsråd knyttet til hver kirke. Biskoppen er stiftets øverste myndighed i gejstlige spørgsmål. Stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden, er øverste myndighed i økonomiske og i en række administrative spørgsmål. Der er tilknyttet et sekretariat til stiftsøvrigheden, der kaldes stiftsadministrationen. /Henrik Skov/

Sider